Answer
En spiralholderring er afhængig af firkantet hjørnekontakt med rillevæggen for at maksimere dens trykkapacitet. Hvis rillen har en stor radius i bunden, eller hvis parringsdelen har en stor affasning, forskydes kontaktpunktet, hvilket skaber en momentarm, der forsøger at 'diske' ringen (vend den på vrangen). Reduktionen i trykkapacitet kan modelleres med en faktor $C_f = \frac{d - (r + c)}{d}$, hvor $d$ er rilledybden, $r$ er rilleradius, og $c$ er affasningen af den fastholdte del. Hvis $C_f$ er væsentligt mindre end 1, vil ringen svigte for tidligt ved at blive skubbet ud af rillen. I rumfartsgearkasser er "skarpe hjørner" ofte specificeret, og mellemlægsringe bruges mellem den affasede lejering og holderingen for at sikre, at belastningen påføres så tæt på rillevæggen som muligt.
