Official Answer
Answer
Rillen i akslen eller boringen bør ideelt set have et skarpt "firkantet" hjørne for at give maksimal kontaktflade. Men alle bearbejdningsprocesser efterlader en lille 'radius' ($r$) i bunden af rillen. Hvis denne radius er for stor (f.eks. $r > 0,1 · t$), vil ringen 'ride op' på radiussen, hvilket fører til 'Dishing' og en betydelig reduktion i fremdriftskapaciteten. Ringens kant er typisk afgratet, men ikke afrundet til maks. $0,005"$. Designere skal angive en maksimalt tilladt rilleradius ($R_{max}$) på tegningen. I højtydende racermotorer er rillen ofte 'underskåret' for at sikre, at ringen sidder perfekt fladt mod den lastbærende væg, hvilket maksimerer den bærende væg.
