Hvordan beregnes den teoretiske fjederhastighed ($k$) for en multi-turn Crest-to-Crest bølgefjeder, og hvilke faktorer forårsager ikke-linearitet, når den nærmer sig solid højde?

Den teoretiske fjederhastighed $k$ for en flerdrejet Crest-to-Crest-bølgefjeder med shim-ender er afledt af formlen: $k = \frac{E \cdot b \cdot t^3 \cdot N^4}{D_m^3 \cdot Z \cdot 583}$, hvor $E$ er væggen, $t er radialen, $t. materialetykkelse, $N$ er antallet af bølger pr. vinding, $D_m$ er middeldiameteren, og $Z$ er antallet af aktive vindinger. I praksis forbliver belastning-afbøjningskurven lineær mellem 20% og 80% af den tilgængelige afbøjning. Når fjederen nærmer sig 'fast højde', begynder bølgerne at 'rede' eller røre, hvilket effektivt reducerer den aktive længde af strålen og øger antallet af bølger $N$, der virker parallelt. Dette forårsager en eksponentiel stigning i fjederhastigheden, ofte udtrykt som $k_{faktisk} = k_{teoretisk} \cdot (1 - \frac{f}{h})^{-1}$ hvor $f$ er afbøjning og $h$ er fri højde, selvom empirisk test er påkrævet for præcis solid-højde overgangsmodellering.