Official Answer
Answer
En affasning på kanten af rillen reducerer det effektive kontaktareal mellem ringen og rillens væg. Dette øger lejespændingen på den resterende kontaktflade. Hvis affasningen er for stor, fungerer den som en 'kile', der omdanner den aksiale trykbelastning til en radial komponent, der tilskynder ringen til at 'skåle' og springe ud af rillen. Standard ingeniørpraksis begrænser rillens affasning til maksimalt 5 % af ringens radiale væg. Hvis en større affasning er påkrævet af fremstillings- eller monteringsårsager, skal trykkapaciteten nedsættes med en korrektionsfaktor $C_{chaf} = _x000c_rac{d_{actual} - affasning}{d_{actual}}$.
