Hvordan beregnes den teoretiske belastningsafbøjning $P$ for en flerdrejet Crest-to-Crest bølgefjeder, og hvilken rolle spiller materialets elasticitetsmodul i det lineære område?

Den teoretiske belastning $P$ for en Crest-to-Crest-bølgefjeder er afledt af stråleafbøjningsformlen justeret for den sinusformede geometri. Standardligningen er $P = \frac{E b t^3 N f K}{D_m^3 n}$ hvor $E$ er Elasticitetsmodulet, $b$ er den radiale væg, $t$ er materialetykkelsen, $N$ er antallet af bølger pr. omdrejning, $f$ er afbøjningen, $D_m$ er drejningstallet, og $D_m$ er middeldiameteren, Elasticitetsmodulet $E$ er kritisk, da det definerer stivheden; for eksempel, ved at bruge 17-7PH CH900 ($E \ca. 200$ GPa) versus Inconel X-750 ($E \ca. 213$ GPa) ændrer fjederhastigheden $k = P/f$ markant. Det lineære interval holdes typisk mellem $20\%$ og $80\%$ af den tilgængelige afbøjning, før det bunden ud eller går ind i den ikke-lineære højspændingszone, hvor $f > 0,8(h-t)$.