Answer
En ikke-lineær last-afbøjningskurve i en teoretisk lineær bølgefjeder (Crest-to-Crest) peger ofte på 'Wave Nesting' eller 'Radial Binding'. Hvis bølgerne ikke er perfekt justeret, kan de begynde at lægge sig ind i hinanden, efterhånden som de flader, hvilket ændrer det effektive antal aktive vendinger $n$. Alternativt, hvis fjederen udvider sig og rammer boringsvæggen (Radial Binding), tilføjer friktionen mod væggen en kunstig belastning. En anden mulighed er 'End-Turn Interference', hvor overgangen fra den flade endevending til den første bølge er for brat. Fejlfinding kræver en last-afbøjningstest med et plot. En pludselig stigning i hældning ($K$) tyder på binding eller fast højdekontakt, mens et fald kan tyde på lokaliseret efterkast. Præcisionsslibning af enderne og sikring af korrekt hulafstand er standardløsninger.
