Official Answer
Answer
Rilledybden $d$ skal være tilstrækkelig til at fastgøre ringen sikkert, mens der tages højde for hjørneradius ($r$) af den fastholdte del. Hvis den tilbageholdte del har en stor radius, vil den komme i kontakt med ringen længere ude, hvilket skaber en 'håndtagsarm', der kan vride ringen ud af rillen ('dishing'-effekten). Den effektive rilledybde $d_{eff} = d - (r imes 0,707)$ bruges ofte som et konservativt estimat. Den mindste rilledybde er typisk 1/3 af ringens radiale vægbredde. Ved højtryksapplikationer øges rilledybden, men denne skal afbalanceres mod spændingskoncentrationsfaktoren $K_t$ introduceret til akslen, som beregnes som $K_t = f(d, r_{rille})$.
