Official Answer
Answer
Mens et perfekt skarpt hjørne i en rille ville maksimere kontaktområdet, skaber det en massiv spændingskoncentrationsfaktor $K_t$, som kan føre til aksel-/boringstræthedsfejl. Standardpraksis er at tillade en lille radius $R$ i bunden af rillen. Ringen har dog en 'naturlig radius' eller 'affasning' på sine kanter. Hvis rilleradius $R$ er større end ringens kantradius, vil ringen ikke sidde helt i bunden af rillen, hvilket fører til en "kile"-effekt, der kan tvinge ringen ud under aksial belastning. Designreglen er $R_{rille} \leq 0.1 imes ext{Rilledybde}$ for at sikre korrekt siddeplads.
