Official Answer
Answer
Selve ringens forskydningsstyrke er baseret på materialets forskydningsareal. Formlen er $P_r = π · D · t · τ_{ult} / S_f$, hvor $D$ er akslen/boringens diameter, $t$ er ringens tykkelse, og $τ_{ult}$ er materialets ultimative forskydningsstyrke (typisk taget som $0,6 · σ_{trækstyrke}$ for stål). Det er vigtigt at bemærke, at denne beregning forudsætter, at belastningen påføres ensartet, og at rillen og fastholdt komponent har minimale radier. Hvis den tilbageholdte komponent har en stor hjørneradius, vil den påføre belastningen længere ude på ringen, hvilket skaber en momentarm, der fører til 'dishing' og reducerer den effektive forskydningskapacitet.
